Historie

Efter mange år som produktionsleder i tøjbranchen trængte jeg til nye udfordringer, så jeg gik som 39-årig i voksenlære hos Mogens H. Grotrian.
Jeg blev udlært i 2003, og tog herefter på diplom-maleruddannelse i Odense.
Den 1.5. 2004 overtog jeg firmaet, som kom til at hedde Malerfirmaet Grotrian ApS v. Anni H. Domino. Sideløbende med arbejdet i firmaet gjorde jeg diplom-maleruddannelsen færdig.

Idégrundlag og målsætning

Idégrundlaget er at fortsætte med at servicere virksomheder og private, som efterspørger det kvalitetsprodukt, som firmaet altid har været kendt for. Målet er at bevare samt udbygge kundekredsen. Vi skal hele tiden udvikle os og være med på nye ting og udfordringer. Med den faglige baggrund i orden kan vi løse alle opgaver, og som medlem af Danske Malermestre er vi altid opdaterede med hensyn til miljø og nye tiltag inden for malerbranchen.

Kundegrundlag

Firmaet har gennem tiderne opbygget en solid kundekreds, og der lægges vægt på høj arbejdskvalitet og service. Vi har således løst opgaver for det lokale erhvervsliv, industrivirksomheder, skoler, børnehaver og institutioner, kirker, private boligudlejere, boligselskaber og ikke mindst for private kunder.

Arbejdsområder

Vi kan i firmaet udføre alle forefaldende maleropgaver, og vi arbejder såvel inden- som udendørs. Vi beskæftiger os både med ny-byg, renovering og vedligeholdelse.

Vi er mester, to svende og to lærlinge. Fælles for os alle er, at vi har en faglig stolthed, som gør, at vi til enhver tid vil gøre vores bedste for at løse opgaverne. Vi yder en professionel vejledning og nyder den tillid, som vore kunder viser os.

Faglighed i top

Vi er medlem af Danske Malermestres Garatiordning, hvilket er med at sikre, at du som kunde får et kvalitetssikret arbejde.

Med en uddannelse som diplommaler spænder jeg over et meget stort arbejdsområde. Jeg er i stand til at lave renoveringsopgaver efter de gamle teknikker. Jeg kan f.eks. lave ådring (træ-immitationer) som er brugt en del på prædikestole og på de gamle gårde i ”panel-stuerne”. Jeg kan lave marmorering ( efterligninger af forskellige marmortyper), som er brugt meget på de gamle herregårde. Også kunsten at lægge bladguld på, kan jeg klare.  Tapetsering med mønstrede tapeter er én af de opgaver, som vi alle nyder meget.

Som et led i diplom-maleruddannelsen er jeg uddannet farvekonsulent. Ordet farvekonsulent kan dække over mange ting, men jeg har en tilbundsgående viden om farver og deres virkning efter at have gennemført et 20 ugers kursus i design, form og farve. Jeg er uddannet farveplanlægger og kan yde en meget professionel vejledning.

Malerarbejde

Vi udfører arbejde med fokus på kvalitet og respekt for håndværket. Vi maler for private og erhverv.

Læs mere

Tapetopsætning

Få professionel tapetsering. Vi har stor erfaring med at sætte tapet op. Grundene til at vægte tapet er mange.

Læs mere

Facade

Hvis dine udvendige facader har brug for en opfriskning, kan vi male og renovere dem.

Læs mere

Få en uforpligtende samtale

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din maleropgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Malerfirmaet Domino
Right Menu Icon